LEJ FERIEHUS I CORI

 

 

Sådan er der i huset i Via Garibaldi

 
 
Noget smukkere og mere hyggeligt end en italiensk bjergby findes næppe. Overalt er der motiver, uimodståelige for en maler eller fotograf. Næsten alle gaderne i Cori er brolagte, og mange steder går gaden over i trapper. En af disse er Via Guiseppe Garibaldi. 
Huset er formentlig bygget, da Chr. IV. regerede i Danmark, men da havde der allerede været en by på stedet i 2.800 år. Huset er på 130 m2 fordelt på 2 plan. Hertil kommer terrassen oppe under vinrankerne med udsigt vidt ud over det smukke landskab med olivenlunde og vinmarker. En middelalderborg har placeret sig malerisk i synsfeltet, og længere ude er middelhavet. I haven er der endnu en terrasse, hvor udsigten breder sig endnu mere ud i et næsten 360° panorama.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Man går op til No. 27 ad en udvendig trappe, der fører ind til et stort kvadratisk spisekøkken med 3 meter til det brune, gamle originale bjælkeloft.
Der kan mageligt sidde 6 ved spisebordet, der tilmed har ekstra plader og flere stole, hvis man er flere...
 
Selve køkkenet er særdeles veludstyret med alt, hvad der skal til i et godt køkken.
Der er opvaskemaskine, emhætte og keramisk gaskomfur, som er uforligneligt at kokkerere på. Alt i køkkenredskaber.
Ovnen er elektrisk.
Rummeligt køleskab med lille effektiv fryser, der laver isterninger på kort tid.
 
I det store køkken er der også et ældgammelt åbent ildsted, der trækker perfekt. Man kan over kul lave grillmad i ildstedet, men til huset hører også en stor Weber kuglegrill med grillstarter.


På væggen ses herunder et 3D kort over Rom, så man kan "gå" i gaderne, og genkende bygningerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vintønden kan åbnes i siden, og med plads til både flasker og glas .....
 
 
Går man gennem glasdøren kommer man ud i et af husets værdifulde "rum" Det er en herlig oase, en Borggård, en gårdhave med lodrette klippevægge højt op.
Ud af murene vokser ægte Kapers, der i de begsorte nætter folder deres hvide blomster ud. Og dér højt oppe svæver den azurblå himmel - eller det fløjlsbløde nattemørke over gården.
Det er et skønt sted om sommeren på alle døgnets timer: Blid kølig om dagen og omfavnende lun om natten stråler fra de tykke mure.

I 2009 købte vi penthous lejligheden i Orte, og en ægte Romersk lyserød marmorsøjle. Ingen turde dog stille den på 4. sal, "den ruger ned gennem alle etagetne" sagde mureren.. Så den endte her i borggården, hvor Tommaso skaffede 4 meget stærke fyre til den, og også til at bære en lækker granitplade op ad bjerget. Pladen pryder nu vores nye bord, som I kan se her.
Lokalt smedehåndværk efter egen tegning...

Ind i klippen er der udhugget en grotte. Det er nok 2000 år siden..
Ved siden af grotten er der i muren anbragt en tøjrring.

Har husets ged stået der, med frisk mælk til at lave ricotta ?


Bag en mur i gården står husets vaskemaskine, og i gården er der også en skyllevask, så man kan rense grønsagerne eller muslingerne og nyde at være ude i vejret.

Fra gården går man ind i "hall'en" - en mellemgang, hvorfra en  trappe fører til 1. salen.

"Hall'en" er stor nok til, at der - i påkomne tilfælde -
kan stå et par "slå-ud-senge", som er i huset.
Der er der også rigelig plads til i Stuen på 1. sal.
Fint hvis man vil være 8 personer i huset...

Ad den buede trappe under en ovenlyskuppel nås overetagen.
Der er en lang gang, som på højre hånd først giver adgang til badeværelset.
Uden for badeværelset er der et stort vindue, hvor der er lavet hylder og spejl med lys og dansk stik til hårtørrer, så man ikke behøver at okkupere badeværelset, når tvætningen er overstået.

 

Badeværelset har fået den helt store tur: Marmormosaikker fra loft til gulv, ægte stjerneloft med 200 lysledere, der stråler som mælkevejen!

Pragtfuldt og velfungerende med det hele: Håndvask, toilet og badekar med håndbruser. Vandet er elopvarmet, og der er vand nok til, at alle husets beboere bader i rap.
 
Vi fik lavet en lang rist lige nedenfor badekarret, hvor det vand, der altid ender på gulvet nemt skrabes ud igennem de udstansede bogstaver, hvor der står"I LOVE WATER"

 

 

 

 

 

 

 
Videre fremme ad gangen kommer stuen. Den er, som spisekøkkenet, ganske rummelig, kvadratisk og har antikke, originale, brune uglaserede klinker, hvor generationers skridt har rundet kanterne.

Vinduet mod syd/sydvest giver et kik ud over den frodige Pontinske slette, med den Tyrrenske del af Middelhavet liggende som en smal stribe 20 km. ude.
Stuen er behagelig sval om sommeren, med der store vindue mod syd, og et lille vindue, der vender ud mod gårdhaven. I stuen er der lækre lædermøbler, italiensk marmorbord, bogreol med alskens lekture, lige fra kriminal-romaner til mere lødig litteratur, hvem der så ellers skal definere, hvad dét er... og til bøger om Rom og til "vores" del af Italien.
 
 
 
Der er italienske kogebøger - på dansk, så I kan indkøbe de fantastiske råvarer, som kun Italien har dem...

Der er TV med DVD og CD afspiller og film for både børn og voksne. Se mere
Der er også en mappe, der som den hjemmeside, du kikker på nu, fortæller om det, I gerne vil vide for at få en nem og behagelig færd i Cori og omegn, uden at skulle bruge tid på at finde de elementære ting.
 
Der er også en radio med både bånd- og Cd afspiller. Den spiller naturligvis helst italiensk musik, men der er også Sidney Bechet og Pavarotto...
Der er TV, men se hellere på Italien, for virkeligheden overstråler ethvert program i flimmerkassen :-)
- selv når Roma - Lazio spiller kamp...

Tag den bærbare PC med, for der er trådløst bredbånd i huset. Det virker fint i gården, og en WiFi forstærker gør, at det også virker indendørs
 
LÆS MERE

For enden af gangen ligger husets største soveværelse. Meget rummeligt. I alle tre soveværelser er der danske boxmadrasser, og lette, lækre danske gåsedynsdyner - ikke de stive syntetiske...
Der vaskbare hovedpuder, lagener, betræk håndklæder - alt.

For vinduet, der vender mod syd/sydvest, kan der lukkes tætte skodder, så det skærende tidlige morgenlys kan holdes ude af tun
ge ferieøjne. Også den bagende sol, der ellers om dagen brøler ind af vinduerne, og varmer byens huse op til uønskede højder, kan holdes ude, så husets 60 cm. tykke mure i stedet vil skærme og afgive nattens opsamlede kølighed.
 
 
 
 
 
Vendes nu ryggen til soveværelset, kommer det andet soveværelse og dernæst det tredie. Alle med store klædeskabe og senge, der kan stå både som letto matrimoniale: Dobbeltseng, eller som to enkelte. Som man behager.
 
Så kommer det spændende: Luk nu døren for enden af gangen op - altså modsat det største soveværelse. Udenfor til højre ser i ind i endnu en grotte - brugt til at vaske tøj, til at hænge de tørrede tomater, til at lave vin, og hvem ved hvad ...
 
Forbi grotten lige op ad bjerget går en trappe af udhuggede klippestykker. Den fører til det næste herlige område på stedet:
Terrassen, hvor man nu befinder sig skuende ud over egne hustage, med det store panoramasyn næsten 360° rundt op mod de endnu højere bjerge bag Cori, der til venstre i synsfeltet sænker sig mod lavlandet, og hvor der i faldet ligger en malerisk middelalderborg med tårn og skydeskår.


 
Fra borgens have breder en dekorativ pinje sig op og ud, hvorefter bjerget forsvinder i lavlandet. Derude, hvis ellers der ikke er solflimmer i luften, ser I Middelhavet.
 
Overfor denne terrasse ligger solterrassen, som er uden taget af vinranker, men ellers kan man sole sig i hele haven.
 
 
 
 
 
 
Vil man ikke nøjes med at se ud til havet, kan det nås på godt halv time. Vi tager ud, hvor der er fri for hotellerne, der ellers ligger hele vejen til Rom. Kun klitter, sand og strand. Det første sted langs kysten syd for Rom, hvor kun naturen råder.
 
Vanddybten er tilpas, også til børn. Sandet fint og ganske uden sten, så man går lige ud... Virkelig børnevenlig strand, men du kan også svømme ude over det dybe, og ud til tredje revle, halvvejs til Afrika!

 
Mod nord, få hundrede meter langs stranden finder du Fiskebutikker, der også serverer nyfangede fisk, skaldyr, blæksprutter, friturestegte i den tilhørende restaurant til små penge - eller køb et dusin middelhavsøsters med hjem på terrasse.
Her må man udbryde C'est la vie !
- selvom det så er på fransk...
På italiensk må det blive: La dolce vita.. -det søde liv
 
 
 
 
 
 
Tilbage på terassen, hvor Du sidder under vinrankerne omgivet af salvie, rosmarin og andre krydderurter...
Går du nu op i haven, ligger den skrånende op i terrasser og skrænter og er vel en 2-300 m2. Bagerst står 4 kæmpe cypresser, vi plantede tre dage inde i det nye årtusind, og nu er de over 10 meter høje..
 
Haven er med blomstrende buske, Appelsintræ, Mandariner, Citrontræ (kaldet "de fire årstider", fordi det bærer nye citroner 4 gange om året!) Et par oliventræer er der, og en kæmpekaktus, den med spiselige frugter, et granatæbletræ der i foråret blomstrer med de flotteste lyslilla blomster.
 
Stubben er fra en palme, hvis topskud blev spist af en stor bille, og det overlevede den ikke.
Så nu står der snart en lille ny palme, og venter på vokser sig stor..
 
Her er de knejsende cypresser, og bag dem op af muren breder blåregnen sig.
Midt i det hele flader niveauet ud til en oval plads, hvorfra der virkelig er udsigt 180° rundt, med alt for Jeres fødder.

Det vil jeg slet ikke beskrive..
Hus, terrasser og have:
Det er Cori's bedste sted, som overstiger alt, man kan ønske sig!
 
Der står bord til vinen, og stole til behageligheden, så er resten op til Dig selv.
 

 

 

 

Herunder er panoramaet fra haven ud mod middelalderborgen på bjergsiden overfor, henover den Pontinske slette og videre ud til til Middelhavet, som ligger i varmedisen, hvor himmel og hav mødes.



Og her er middelhavet, som her hedder det Tyrrenske hav - 32 km fra Cori - Lido di Latina.
Kør 2 km mod syd, når i kommer til strandvejen, der er standen allerbedst. Man kan gå ud til 1. revle, og svømme til den næste, og til børnene er der rigtig fint mellem kysten og 1. revle
Køres mod nord, når man når strandvejen ligger der mange rigtig gode restauranter.

 

 

 

 

HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP
 

Vil du leje huset - klik her og reservèr

 
 

 

Besøgstæller