Stedet oser af tiden, fra hvor verden gik af lave i en restaurant, der er så lille, at man slet ikke kan forestille sig, hvordan 3-4 generationer har kunnet, og kan, for sønne er i fuld gang, mens faderen stadig er stedets absolutte overhoved, få sit udkomme.

Udenfor hænger en udstoppet gris med kasket som varetegn, og altid har en gemytlig gæst  anbragt en cigaretstump i grisens ene mundvig ...

Indenfor er en minimal disk, en glasmontre med den helstegte gris, en vægt og et førkrigskasseapparat - samt de 4 borde, som udgør det mulige antal gæster.

Det er stedet, hvor de lokale, og hvis en murer eller maler er i gang med et hus i nærheden, går ind og får et måltid. Så er du heldig at få plads, bestiller du en portion porchetta med en pannini og en liter vin til - og skal det gå helt vildt til, kan du også få lidt oliven eller tilberedte grøntsager som tilbehør.