LEJ FERIEHUS I CORI

 

Rundt på Piazza Signina

Piazza Signina er en af byens pladser, ca. 100 m. fra San Filippo-huset og 400 m. fra huset i Via Garibaldi. Tæt ved Via Garibaldi ligger Piazza Romana med 4 barer og 2 restauranter, 3 isbarer og en med Pizzaslice.

Går man fra San Filippo kommer man først forbi kirken San Pietro e Paolo i Via Della Repubblica, der er den nyeste kirke i byen, med moderne kunst. Dog er alterfoden førkristen, og har været til ofringer i romertiden. Om den flot udskårne stolerække i koret, er der skrevet tykke afhandlinger, så gå ind og se den.

Lige ved siden af kirken ligger Restaurant da Checco. Fabelagtig godt mad. Personlig vil jeg varmt anbefale hans Gnocchi con Porcini e rughetta. Bestil den og uhhmm.
Hen af en gade lige ved Piazzaen er Restaurant Jo Boto med fremragende antipasti: forretter, og nede hos Restaurant Zampi er det helt vildt lækre: Stinco griseskank kogt i hvidvin. Lov mig at prøve den. Bestil endelig ikke ekstra tilbehør. Det rækker!

Lidt længere nede går en gade skråt op, Via dei Tomasso, og skiltningen forkynder, at i den lille kirke deroppe har byens helgen Tommaso været præst. Gå ind og se kirken, som i formen er et græsk kors. I flere generationer brugtes den lille kirke til kornlager og meget andet, men da Pave Johannes Poul helgenkårede præsten, der er fra sidste halvdel af 1600-tallet, fik Cori travlt med at genskabe kirken, og den blev genindviet i år 2000, hvor vi i øvrigt var med. Den har et protestantisk rent kirkerum.

Der er fremme øverst på Piazza Signina på venstre hånd en vinbar, hvor der kan lånes en computer med internetforbindelse. Vi garanterer ikke for egen WiFi, som kan drille, men så er der den mulighed, sammen med et glas køligt hvidvin..

Vi gik straks over på baren, og fik to caffè. De koster 80 centesimer stykket. Forøvrigt skulle I på samme bar bestille en Aperitivo. Det er hvidvin tilsat smag efter ønske. Granita betyder drink med knust is, og den smager fint. Og så begynder det pludselig at høvle ind med små tallerkener på det lille cafèbord: Små kiks og brød med tomater, tun- eller avocadocreme, små tallerkener med friske strimler gul og grøn peber eller fennikel i olie/hvidvinslage med krydderurter, og en krukke tandstikkere til at tage med. Dertil diverse snacks og peanuts...
Vi behøvede ikke meget frokost den dag, og det kostede 2 €uro/stk.

Banken ligger øverst på Piazzaen, og lidt nede er en parfumeforretning, med alt muligt andet, incl cigaretter.. Og skulle en tobakshungrende løbe tør midt om natten, er der en automat.

Tværs over pladsen, op ad gaden mod Rocca Massima ligger en købmand og en grønthandler side om side. Sidstnævnte er uhyre velassorteret. Et par huse højere oppe er endnu en slagter, med lammekød, bistecca og alt muligt andet.

Aviser købes i kiosken nede på pladsen, og på et hjørne er endnu en bar. Denne har også tobak og stole udenfor.

Der er også apotek på pladsen, og går man op ad gaden lige ved siden af, kommer man til Ristorante del Colle. Stor antipasto og en dejlig restaurant, med servering også i gårdhaven.

Lidt nede ad gaden kommer man til en lille pizzabar med disse pizzaer, der er i strore firkanter, og hvor man køber er afskåret stykke, og betaler efter vægt. Længere nede ligger Ristorante Zampi. Søde og rare mennesker og virkelig godt tilberedt mad. Han har en svineskank, der har ligget i lage. Så mør og saftig. DET er en herreret. Overfor restauranten i parken har Zampi en lille pavillon med servering, som er rigtig behagelig en sommeraften.

På piazzaen er også guldsmed med fristelser i form af smykker til den elskede, og fornemme krystalglas til hjemmet.

Går du ad vejen op til Herkules Templet, og drejer th lidt oppe, kommes til Piazza della Pace - Fredspladsen - hvor der ligger flere butikker, også et lille Sidis supermarked.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at der er mange butikker i Cori, men gå en tur byen rundt inden kl. halv otte om aftenen, så vil du finde masser af butikker i alle kroge af byen med lækkert og smart tøj og flotte sko, isenkræmmere og en ting er sikkert: Alt er til mindre priser end i Dannevang.

Og så har jeg ikke nævnt antikvitetshandleren, den tredje slagter, barene Il Piazze, La Fuenta, posthuset, isbutikken, baren i den store park ved piazzaen og...find selv resten!

HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP