Bygningen af klostret påbegyndtes i 1004 af munke, der stod under beskyttelse af herskerne i området, greverne af Tuscolo, indtil de i 1140 måtte søge beskyttelse hos pave Innocens II efter overgreb af greverne af Tuscolos efterkommer Tolemeo II. Så i 1150 udsendte pave Eugenius III en bulle, der fastslog klostrets uafhængighed af biskoppen af Tuscolo. I 1379 gav klostret ly til modpaven Clemens VII’s tropper før slaget ved Marino, da munkene allerede var flygtet til borgen Castello di Marino, der tilhørte områdets lensherrer, Caetani’erne fra Fondi, der støttede modpaven. Flere gange senere fungerede klostret som kaserne for milits-tropper. I 1462 gav pave Pius II klostret tilbage til biskoppen af Tuscolo, der ved sin død i 1472 blev afløst af kardinal Giuliano della Rovere, der, inden han blev pave under navnet Julius II, lod klostret befæste, blandt andet med den smukke bastionsmur rundt om komplekset. |
 Abbazia Greca www.abbaziagreca.it
 Villa Grazioli
 Castello Roveriano
|  Abbazia di S. Nilo
 Chiesa di Santa Maria
 La macchina barberiniana
|