| Gennem middelalderen var byen behersket af den magtfulde Savellifamilie og dens repræsentanter ved eller på pavestolen. Man kommer ind i hjertet af byen – centro storico - gennem et karakteristisk ovalt middelaldertårn prydet med Savellifamiliens våben. Op ad gaden til venstre mod toppen af byen finder man Palazzo Baronale – Savelli-slottet – det nuværende Muncipio. Det blev i forrige århundrede genopbygget i renæssancestil på resterne af Savelliernes middelalderborg. Ved siden af borgen ligger kirken S. Maria dell'Assunta, der er bygget i 1400-tallet. Det indre er treskibet båret af ottekantede søjler. |