Camillo Borghese stammede fra Siena. Han beklæder flere poster i curien og bliver kardinal i 1596. Han var stærkt optaget af at opretholde magten over Kirkestatens områder, og er under stort pres fra Venezia, der i en periode lyses i band dog uden at det gør indtryk på nogen. I dette pavedømme indledes Trediveårskrigen, da Maximillian I af Bayern etablerer en katolsk alliance mod Den Protestantiske Union. Det lykkes for paven at holde Kirkestaten uden for de egentlige kamphandlinger, så på trods af krig blev denne periode meget fredelig. Paven etablerer forbindelse med Romanoff-familien i Rusland og han opfordrer alle civiliserede nationer til at gribe ind over for Japan og Kina's forfølgelse af de kristne. Han lader dog Galileo Gallilei fordømme, censurere og sidde i husarrest for at undervise i Kopernicus’ teorier om solsystemet. Nepotisme var særdeles udbredt i dette pavedømme, og mange af Kirkestatens skatte blev fordelt til de mange nevøer i borghese-slægten. Dog blev der også udført en mængde offentlige arbejder. Acqua Trajana fra år 109 bliver istandsat og genåbnes som Aqua Paola, der fører vand blandt andet til Vatikanet og Peterspladsen. |