 Derfor måtte han arbejde for at løfte Kirken op af dens magtesløshed, og frem for alt måtte han tage kampen op med de kætterske bevægelser. Han beskrev Kirkens indre tilstand ved, at der var for mange uværdige personer på høje kirkelige poster, klostervæsenet var sunket ned i dybt forfald, de pavelige legater i de forskellige lande misbrugte deres magt til privat vinding. Dette skulle ændres. I 1535 bandlyste han den engelske kong Henrik VIII. I 1540 godkendte han den ny munkeorden Jesu Selskab med Ignatius Loyola (1491-1556) som leder og hovedsæde i Rom ved siden af den nuværende kirke Il Gesu Medlemmerne af jesuitterordenen havde som hovedopgave, dels at intensivere det religiøse liv inden for Kirken, dels at udbrede den katolske tro og knuse alt kætteri. Samme år som oprettelse af Jesuitter-ordenen blev Oratorianersamfundet også en kirkelig orden under ledelse af S. Filippo Neri, der senere blev Roms skytshelgen. I 1542 proklamerede han en reorganisering af inkvisitionen under kardinal Caraffa, den senere pave Paolo IV. Der blev nedsat et kardinaludvalg der funge-rede som højeste gejstlige domstol, der havde overopsyn med inkvisitioen i alle lande. Den 13. december 1545 blev Kirkemødet i Trento åbnet, men i 1547 blev det flyttet til Bologna for at paven bedre kunne følge processen. I Paolo III's pavetid gennemføres flere gaderydninger og han gjorde Corso'en til Roms hovedgade i stedet for Via Giulia. På det kunstneriske område bestiller han den kæmpemæssige fremstilling af Dommedag i det Sixtinske kapel hos Michelangelo og i 1547 udnævner han Michelangelo til hovedarkitekt ved byggeriet af S. Pietro. Michelangelo ændrer Bramante's centralkirke så den får form som et græsk kors, samtidig tegner han en ny kuppelkonstruktion og ændrer søjlestrukturen, så den kan bære den store kuppel, der er en inspiration fra kuplen på domkirken i Firenze, Michelangelos fødeby. |