mest forunderlige er, at de antikke strukturer omkring søen er frie for middelalderlige og senere overbygninger. Gudinden Diana gav navn til søen, der i oldtiden kaldtes Lacus Dianae, Lacus Triviae eller Speculum Dianae (Dianas spejl). Den antikke søbred er nem at følge, fordi der mange steder er bevaret bolværk og kajanlæg, som er bygget dels af kvadre, dels i beton mellem ege - og granstolper. Omkring søen findes en række antikke strukturer: · I nord ligger helligdommen for Diana Nemorensis. Helligdommen er forbunder med Via Appia ved Via Virbia, hvis antikke brolægning er bevaret i store partier. Du kan læse mere om dette på siden Dianahelligdommen. · I sydvest i området Santa Maria findes betydelige rester af en stor romersk villa. Du kan læse mere om denne og de nordiske udgravninger på siden Kejservillaen. · Neden for villaen findes åbning til en 1653 meter lang og mere end mandshøj underjordisk kanal – emissaria – som er hugget gennem kraterranden for at kunne regulere vandstanden i Nemisøen. Du kan læse mere om dette antikke værk og en spadseretur gennem tunnellen på siden Emissariet. · I søen har man fundet 2 cirka 70 meter |