Et dokument fundet i klostret på Monte Cassino fortæller at pave Gregorio II lod den nuværende domkirke bygge på resterne af et kloster tilhørende benedektinerne på Monte Porculo. Kirken blev indviet til S. Antonio – en fransk martyr. Hertugerne af Tuscolo – en gren af Colonna familien – beherskede byen indtil den blev overtaget af Annibaldi-familien i 1400-tallet. I 1581 blev ejerskabet overtaget af kardinal Altemps og senere i 1613 af Scipio Borghese. Man kommer ind i den lille by gennem porten i Palazzo Borghese (på pladsen foran paladset står en fontæne med en smuk skål) og herfra går byen hovedakse ned til domkirken. S. Gregorio Magno Kirken er bygget i 1666 efter planer tegnet af Girolamo Rainaldi (1570-1655, arkitekt bror til Carlo Rainaldi, men langt fra så skabende kreativ). Facaden er rigt profileret og flankeret af to campaniler. Inden for har kirken form som et græsk kors med en ”kalot” i skæringen. Over alteret i den højre arm er der et billede fra 1600-tallet ”Madonna del Rosario con Ss. Caterina da Siena e Domenico”. Omegnen. 2,5 km fra centrum kan man besøge resterne af den antikke by Tuscolo. |