· S. Gregorio Magno. I det venstre sideskib er der indgang til Salviati-kapellet, der er opført omkring 1600 af Maderno og D. Volterra. Det er sikkert nødvendigt at få kirketjeneren til at låse op, før man får adgang til de fine loftfresker. · S. Maria della Vittoria. 1608-20. Blev bygget af Maderno i perioden 1608-1620, men facaden er af Giovanni Soria, der er tydeligt inspiret af Maderno's facade på S. Susanna. Kirkens indre er et festligt stykke forgyldt barok, med blandt andet Bernini's mesterværk "Den Hellige Teresa" og kapellet for Cornaro-familien. · S. Andrea delle Valle (se billede tv). Her har de tre gange Carlo, Maderno, Rainaldi og Fontana arbejdet sammen om dette bygningsværk. Maderno står for den elegante tambur og kuplen. · S. Maria sopra Minerva. Herinde har Carlo Maderno bygget det klassiske bebudelseskapel. · S. Trinita dei Monti. Kirken på toppen af Den spanske trappe blev bestilt i 1502 af Ludvig XII til minde om franskmændenes sejr over Napoli. Facaden er af Maderno. Trappen op til kirken er af Dominico Fontana. · Palazzo Mattei 1612-16. For slægten Mattei byggede han det yngste Mattei-palads på hjørnet af Via dei Funari og Via Caetani, der idag rummer det amerikanske bibliotek. Her skal man absolut aflægge gården et besøg. · Palazzo del Monte di Pieta. Paladset blev indviet som pantelånerinstitut i 1604 af pave Clemente VIII (Aldobran-dini). Maderno var en af arkitekterne på bygningen med den rigt dekorede facade. |