Lej feriehus i Cori GÅ TIL HOME..........

 

Gregorio XVI

LeksikonGregorio XVI (1765, 1831-1846 pave nr. 254) 
 

> Genzano

> Marino

Bartolomeo Alberto Cappellari var søn af en sagfører i Belluno. Han kom tidligt til Camaldolesernes kloster S. Michael på Murano og blev ordineret i 1787 efter studier i naturvidenskab og filosofi. Efterfølgende blev han abbed og ordensgeneral ved klostret S. Gregorio på Monte Celio i Rom. Han var rådgiver for paverne Pio VII og Leone XII og og afslog at blive både biskop og kardinal, men han fungerede dog som kardinal fra 1825, hvor han blev chef for propagandaen. Han blev valgt på trods af stor modstand til pave efter et konklave på 55 dage. Et valg der udløste store uroligheder i Kirkestatens forskellige områder og som kun blev nedkæmpet med hjælp af østrigske tropper, samtidig med at Frankrig besatte Ancona i perioden 1832-1838. Udenrigspolitisk var paven tvunget til at støtte den hellige alliance mellem Preussen, Østrig og Rusland, der skulle dæmme op for den franske indflydelse. I 1836 tvang den østrigske kansler Metternich paven til at udpege den reaktionære kardinal Lambruschini til statssekretær i håb om at hård linje mod optøjerne i Kirkestatens områder.

Palazzo Wedekind på Piazza Colonna

Allerede før sit valg til pave havde Cappellari i skrift og tale givet udtryk for en ekstrem konservatisme, der talte imod al materiel og politisk udvikling. Gregorio XVI skabte et dybt reaktionært pontificat, hvor man forsøgte at holde folkeoplysnin­gen nede på det lavest mulige niveau. Der var streng censur og på universiteterne var det forbudt at undervise i moderne litteratur og økonomi, liberale ideer om civil og politisk blev fordømt i en bulle Mirari vos.  I Pavestaten skulle der i denne periode ikke indføres jernbaner og telegraf. Han fordømte slaveri, men da han døde var der mere end 2000 personer enten politiske fanger eller i eksil.

Selv om der ikke var plads til indførelse af moderne teknik skete der dog andre bygningsarbejder i Rom. Man påbegynder anlæggelsen af den store romerske kirkegård Campo Verano ude ad Via Tiburtina og i 1838 begynder man at udgrave og fritlægge buerne fra Aqua Claudio og Anio Novus i Porta Romana ved den lejlighed nedrev man Honorius' fæstningstårn, og derved fandt man det særdeles velbevarede og interessante gravmæle for bageren Marcus Vergilus Eurysaces, der stammer fra Republikkens tid. I 1839 fik paven etableret Vatikanets ægyptiske og etruskiske samling og åbner Museo Egizio. Udover dette lod han opsætte en portico med 12 søjler på hovedsædet for det pavelige postkontor i det nuværende Palazzo Wedekind.

HOME

Vil du vide mere.....  så ring 8643 9000 -eller email@cori.dk

TOP

SITEMAP