Kære Anne Marie og Kjeld, Tusind tak for lån af jeres feriehus i Via Garibaldi i Cori. Huset er utrolig dejligt - en sand perle med både gårdhaven, hvor vi var rigtig meget, og terrassen under vinen med den fantastiske udsigt. Cori er en herlig by, og vi var rundt i mange af de smukke gader, hvor vi tog en masse billeder. Vi fik også en masse god mad på restauranterne, som vi nød meget. Det er ikke sidste gang, vi kommer til Cori. Venlig hilsen K&S København S | | | Mange tak for leje af Jeres herlige lejlighed i Cori. Vi har haft et fantastisk ophold Med venlig hilsen, Thomas J. Hillerød | | | Vel hjemkommet returneres nøglerne til San Filippo. Vi havde et fantastisk ophold i Cori og var heldige at overvære bydelenes Palio (Historisk middelalderoptog gennem byen og efterfølgende ringridning) med nogle utrolige processioner hen over Piazza Signina, Hvor der var opstillet tribuner på begge sider af torvet, og hver de 3 bydeles tilhængere var placeret i behørig afstand af hinanden. Det var en stor oplevelse og varede 4½ time, og trods tågehorn, røgbomber, og "hårde" ord og råb mellem grupperne, var det opløftende at se, at man godt kan være fanatisk tifosi uden at indblande alkohol - som i Danmark, og derefter hilse pænt på hinanden og gratulere med sejren i Palioen. Boligen var fint indrettet, og da vi lige havde fundet den rigtige måde at komme op og ned af spindeltrappen fungerede det hele fint. Det er godt der er kommet en pavillon på tagterrassen i stedet for en parasol, som nemt blæser itu.. Med mange venlige hilsner, Pia og Leif | | | Kære Kjeld og Anne Marie Vi returnerer hermed nøgler samt gasaflæsning for vores ophold i San Filippo nr. 22 i foråret 2007. Vi var rigtig glade for at bo i Jeres hus og vil klart anbefale det til andre. Som I nævnte var der rigtig meget at se omkring Cori, og vi var utrolig glade for at bladre i Jeres materiale i mapperne i huset - måske skulle I nævne deres tilstedeværelse i Jeres velkomsthilsen. Det eneste vi savnede var nogle tæpper, så man kunne sidde på terrassen og nyde udsigten lidt længere... De venligste hilsner Camilla og Per | | | 23.07.2009 Kære Anne Marie og Kjeld Mange tak for lån af huset i San Filippo. Vi havde en meget skøn uge, og vi taler allerede om at vende tilbage næste år - dennegang i 2 uger (Det vil vi vende tilbage til lidt senere i år) Huset med den vidunderlige terrasse, byens atmosfære, dens mennesker og de dejlige restauranter er helt i top. Cordiali saluti J.O og B.G.J., København S | | | 20.07.2009 Hermed returneres nøglerne til Via Garibaldi 27 efter endnu en uforglemmelig tur til Jeres hus i Cori. Venlig hilsen, L.O Aalborg | | | Hej Fam. Bang Vi havde 14 dejlige dage i Jeres hus i San Filippo, hvor vi kørte meget til stranden og til Rom, og ellers nød den dejlige by CORI. Vi havde - som du skriver - hver dag en meget hyggelig snak med damerne, som sidder på pladsen op til templet, hvor vi altid parkerede. Måske kunne du opdatere parkeringsinformationen med, at man ved stranden overalt kan købe P-billetter, der virker som "skrabelodder", og som gælder hele dagen. Det koster 2-3 euro - alt efter hvem, man handler med. Det virker fint. Om søndagen er p-pladser dog stort set umuligt at opdrive.Vi havde stor glæde af al informationen på internettet og i mapperne. Man føler rigtigt, at man er i Italien, når man er i CORI. Vi var endda så heldige at opnå en lille byfest den sidste weekend (25. juli) hvor vi var i Cori. Med deres flagkastere, optog og fyrværkeri, så det var meget heldigt. Huset virkede også fint. Der var lidt løse stikkontakter på 1. sal, men med lidt forsigtighed kunne de fint bruges. Jeg lagde en seddel til Tommaso om et par sprungne pærer. Det lykkedes os at ødelægge et vinglas, hvorfor vi vedlægger 20 kr i kuverten. Alt i alt 14 rigtig dejlige dage i Cori! Venlig hilsen, Inge, Julie og Flemming | | | Kære Kjeld Tusind tak for 14 dage i Italien. Som jeg skrev i min SMS til dig vil vi gerne allerede nu bestille 3 uger i Jeres hus i Orte i 2010! Venlig hilsen, Bettina | | | | |
|